Papirisolering med THERMOFLOC-indblæsningsisolering
Entreprenøren kan producere isoleringstykkelser mellem 20 og 500 mm med THERMOFLOC-papirisolering til indblæsning. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at lagerføre forskellige tykkelser af isoleringsmateriale (som det er tilfældet ved isoleringsplader og -filt). Isoleringsmaterialets densitet ligger alt efter anvendelsesområdet mellem 25 kg/m³ og 65 kg/m³.
Isolering uden tilskæring og forenklet byggerilogistik
Der opstår stort set ingen rester fra fraskæringer, fordi der altid kun indblæses den mængde isoleringsmateriale, der er nødvendig for den pågældende konstruktion. Desuden bliver logistikken på byggepladsen nemmere, da den manuelle transport af byggematerialer i bygningen bortfalder.
100 % biologisk – 100 % certificeret
THERMOFLOC fremstilles af rensorteret avispapir med tilsatte mineralstoffer til konservering og brandbeskyttelse. Papiret rives i grove stykker og forarbejdes derefter til fine, elastiske cellulosefibre i en fiberkværn. Derefter pakkes det færdige produkt i sække, der stables på paller. En intern og ekstern kvalitetsovervågning garanterer, at THERMOFLOC-papirisoleringen lever op til de højeste europæiske kvalitetskrav. Dette dokumenteres også med en europæisk teknisk godkendelse.
Forarbejdningsmuligheder for THERMOFLOC-indblæsningsisoleringsmaterialet